ISRAELS SIDSTE CHANCE?
Atter har vi stormagterne, først og fremmest USA og England, at takke for en ny international katastrofe, der nu for 117. gang skyldes følgerne af deres dårlige overblik og endnu dårligere samvittighed på Tysklands vegne over for jødernes lidelser under krigen, dvs. dannelsen af staten Israel i 1948.
Efter 2. verdenskrig mente man jo, at nu skulle jøderne som trøst og lindring få et eget hjemland. Dette blev så den bedste og største halvdel af Palæstina, som herefter gik under navnet Israel.
Bortset fra at en bid af Tyskland måske havde været mere retfærdig, så var idéen vel rimelig nok, man "glemte" bare, at der allerede boede tilstrækkelig med folk i det nye land, nemlig palæstinenserne.
Følgen blev at over 600.000 palæstinensere blev fordrevet fra sine hjem, tusindvis blev nedslagtet af jødiske nybyggere og kun nogle få fik lov til at blive boende.
I starten af 1900 tallet, i det der nu kaldes Israel, var således forholdet araber/jøder 20 - 1.
I dag er det lige omvendt, for hver araber bor der for øjeblikket 20 jøder.
Denne gigantiske fejltagelse og uretfærdighed mod det palæstinensiske folk vil hverken USA, England eller andre medlemmer at det selvetablerede såkaldte verdenssamfund erkende og endnu mindre rette til og godtgøre.
Samtidig er det jo også strategisk behændigt at have en veludrustet base, dvs. militærmagten Israel, liggende parat som taktisk vagthund midt i verdens rigeste oliereservat.
Man fortsætter derfor denne komedie om staten Israels ret til at eksistere, en ret som de sidste ugers hændelser igen har sat et gigantisk spørgsmålstegn ved.
"Der er noget skummelt i gang dernede!"
Det var den russiske præsident Vladimir Putins lidt beske kommentar til begivenhederne i Libanon ved G8 topmødet i Moskva fornylig og for en gangs skyld må jeg give Vladimir ret.
At starte denne afsindige militærterror mod Libanon på grund af 3 stk. bortrøvede israelske soldater savner jo enhver rimelighed og proportion.
Der må derfor selvfølgelig ligge noget helt andet bag!
Hvis altså nu ikke det stadigvæk er Ariel Sharon, der i sin komakiste ligger og styrer begivenhederne, hvilket man jo i virkeligheden kan forledes til at tro, når man tar denne uhørte mangel på tilstedeværelsen af intelligens i betragtning.
Omvendt kan man jo meget let mistænke, at Israel, selvfølgelig efter nøje forudaftalte spilleregler med storebror USA, bare har lurpasset på en chance til at starte dette inferno og nu venter på næste afdeling i sit 3-trins terrorshow, som hedder Libanon, Syrien og Iran.
Mindste lille fejlryknig i det syriske nervekontrolsystem og Israel vil naturligvis benytte lejligheden til også at starte sine bombardementer af Damaskus.
Ingen tvivl om den sag.
Bagefter er det Teherans tur.
Imens flirter den onde dronning, Condolezza Rice, rundt i hele Mellemøsten og opfører sit nøje instuderede skuespil, ALDRIG ASKEPOT, i en stil som på uhyggelig ironisk vis matcher hendes navn.
Hun både kondolerer og uddeler ris til alt og alle uden undtagelse for at give indtrykket af retfærdig ansvarsbevidsthed, men besynderlig nok synes hun ikke, at man bør bede "stakkels" Israel om at ophøre med blodbadet.
Er den amerikanske udenrigsminister i virkeligheden, denne mekaniske karriere-marionet, muligvis bare en følelseskold fjernstyret robot fra det ydre rum?
Bemærk f. eks. hvordan Condoleezza bevæger sig, når hun skridter mod diverse ventende helikoptre eller når hun med sit overnaturlige Colgate-smil står sammen med en af verdens største nulevende krigsforbrydere, den Israelske statsminister Ehud Olmert, og viser sine megapløkker for fotograferne.
Made in Taiwan eller....?
Selv om både Syrien og Iran lige til det sidste forsøger og måske oven i købet formår at holde sig uden for aktive krigshandlinger, skal Israel og USA nok på et for dem passende tidspunkt finde en "legitim" undskyldning for at udvide sine forbrydelser mod menneskeheden til at omfatte hele området fra Middelhavet til Afghanistan.
Det er nemlig åbenbart lykkedes forsvarminister Rumsfeld og hans syge slæng af militærpsykopater i Pentagon for en kort stund at genopvække den hjernedøde George Bush i Washington og overbevise denne indskrænkede reserve-cowboy om, at dette er USA´s sidste chance for at få rettet op på det rablende blodcirkus i Irak.
Og de har fuldstændig ret.
Den eneste mulighed USA har til, i hvert fald midlertidigt at neddrosle SLAGTEHUS 2006, foruden at pakke sin dødsmanege sammen og rejse hjem selvfølgelig, er nemlig at gøre det eneste, de kan til fuldkommenhed, dvs. udslette hæmningsløst og totalt, myrde alle og tilintetgøre alt.
At derimod vinde nogen for sin sag, sine idéer, sin kultur osv., hvis man da ellers overhovedet kan tale om kultur her, er nemlig hverken amerikanerne eller deres uhyggeligt velfriserede skødehund, Israel, i stand til længere.
Kun meget få på denne klode, allermindst i det arabiske område, vil jo efterhånden have det mindste at gøre med den anglo-amerikanske dagsorden, som vil homogenisere hele verden efter sin egen traumatiske opskrift, dvs. cementere hele planeten, erstatte alle træer med coca-cola skilte samt forvandle os alle til konsumenter og lønslaver for Wall Streets fede aktionærer og stråmænd.
Stig Ramsing
PS.
Den FN resolution, som USA och Frankrig har udarbejdet og nu fået antaget i sikkerhedsrådet (Israel skulle jo lige ha tid til fuldstændig at smadre den nyopblomstrede libanesiske turist-konkurrent) er sandsynligvis ikke andet end den sædvanlige amerikanske forhalingsteknik, som jo i praksis har foregået lige siden 1948.
Fakta er jo desværre, at hver eneste FN-resolution gennem tiderne, som har beordret Israel til det ene eller andet, systematisk er blevet negligeret/obstrueret af både USA og Israel.
Sandheden er derfor nu, at der naturligvis aldrig blir fred i Mellemøsten før staten Israel er nedlagt og erstattet af et ikke/racistiskt fælles demokratisk Palæstina, hvor alle jødiske okkupanter flytter tilbage, til hvor de kom fra, mens alle fordrevne palæstinensere vender hjem.
På et tidspunkt må den russiske præsident Putin derfor forberede sig på at modtage noget endnu mere skummelt, end det der foregår dernede i øjeblikket, nemlig en mobil respiratorkiste med sin landsmand Ariel Sharon. Måske der så snart kan blive en ekstra plads ved siden af Lenin i Mausoleet på Den Røde Plads?
Et bedre navn ville så måske være Den Døde Plads, hvilket får mig tilbage til den amerikanske drøm om at forvandle alt fra Damaskus til Kabul til én stor asfalteret ørken af samarbejdsvillige lig.
Det er jo også en slags løsning.
ORDLISTA
jødernes lidelser = judarnas lidande
dannelsen af = bildningen/uppkomsten av
retfærdig = rättvis
allerede = redan
fejltagelse og uretfærdighed = misstag och orättvisa
skummelt i gang dernede = mysko på gång därnera
afsindige = vansinniga
mangel på tilstedeværelsen af = brist på närvaro av
bagefter = efteråt
imens = under tiden
onde dronning = elaka drottning
skuespil = skådespel
uhyggelig vis = kusligt vis
uden undtagelse = utan undantag
ophøre med = sluta med
muligvis = möjligen
følelseskold fjernstyret = känslokall fjärrstyrd
sine megapløkker = sitt megastaket
selv om = även om
undskyldning = ursäkt
nemlig = nämligen
syge slæng = sjuka gäng
eneste mulighed = enda möjlighet
nemlig hverken = nämligen varken
uhyggeligt velfriserede skødehund = kusligt välkammade knähund
træer = träden
stråmænd = bulvaner
uge = vecka
smadre = krossa
forhalingsteknik = fördröjningsteknik
desværre = tyvärr
fælles = gemensam
ørken = öken