EFTER S-VALGET 17. september.


Desværre virker horisonten i den svenske provins ikke særlig opløftende, men mørk og dyster.

Når man lytter til det selvglade og visionsbefriede kødbjerg, den svenske statsminister Göran Persson, og ikke mindst hans tremmelam, tegneseriefiguren justitsminister Thomas Supermand Bodström, som desuden er ved at forvandle Sverige til et elektronisk overvågningssamfund i værste gestapo-stil, blir man både utilpas og mørkeræd.

Svenskerne har jo desværre ikke andet alternativ at se frem til end den i og for sig veltalende, sympatiske og sikkert velmenende Fredrik Reinfeldt, selv om problemet jo er, at bag Fredrik står uheldigvis den gamle sædvanlige velkendte garde af reaktionære savlende magtegoistiske kapital-og kirkefyrster.

Apropos denne otrolige Persson, som ikke har orket at rejse sig i ti år, nu magter han ikke engang at blive siddende, men må snart lægge sig helt ned på gulvet.

Hvad angår hans øvrige indsatser gennem de samme sidste ti år, begrænser disse sig jo til den nærmeste familie, først og fremmest elskerinden, der nu er hans kone, Anitra Steen, som han behændigt slusede fra skrivebordskanten i regeringsbygningen Rosenbad til Systembolaget og en kvart million svenske kroner om måneden.

Den fhv. partileder fra Centerpartiet, som nu er formand for bestyrelsen i Systembolaget, Oluf Johansson, har allerede, som tak for hjælpen med dette og dertil en overdådig pensionsaftale for Anitra, fået diverse ekstra indbringende statslige udvalgstjanser.

Sandheden om Perssons samfundsindsatser er jo, at pengetransportrøverne i Sverige har gjort betydelig større social nytte i, kan man sige, anerkendte asociale kredse, hvor vi jo i det mindste ved, at "grynene" behøves og kommer belejligt, når de spredes bland alle de fattige, der ikke har et fint slot i Sparreholm.

(Göran Persson selv sparer ikke, men er ved at bygge sig et nyt villaslot til mere end 18 millioner svenske kroner. Ironisk nok i nærheden af et sted der hedder Sparreholm.)

guld

Spørg bare Perssons samlebåndskylling, den tudegrimme flæskeflap, Per Nuder, som nu sikkert fusker videre med statskassen, lissom han gjorde med medlemmerne og den offentlige støtte til SSU ( Sveriges Socialdemokratiske Ungdom ), da han var formand der 1985-90.

Hvorfor hed Pers svindlerier for resten bare en forglemmelse i arbejdet, når enhver anden almindelig arbejderknøs var røget direkte i spjældet for den slags?

Selv tror Per Nuder, at han skal blive ny statsminister, men hvis NU skal bestemme, bør han i stedet ryge direkte i fængsel for dokumentfalsk sammen med Oluf Johansson og Göran Persson for mandatsvig.

Egentlig burde hele bunken af snyltere i den svenske riksdag jo byttes ud, men her i begyndelsen må vi nok desværre være tilfredse med et lille friskt pust fra Nordisk Union.

Måske i virkeligheden trods alt en slags stille trøst, at der aldrig er mere end ca. 15 riksdagsmedlemmer til stede i riksdagssalen, når der jo burde være 349.


Kristian Vasa Jensen

Citat 2 fra Kristians lille sorte bog: uden personangreb går verden i stå.