FEJLFARVER OG FLØDEFJÆS.

Ytringsfriheden lever usikkert i Europa. Specielt i Eu´s nuværende formandsland, Østrig, anvender man storslæggen for at undertrykke det frie ord. Senest fik den 65- årige John Gudemus 1 års fængsel for at have en anden opfattelse end myndighederne om 2. verdenskrig, men også i Sverige er det nu meget billigere at holde sin kæft end at lufte en anden mening end den etablerede.

Det fandt en 73-årig dame i broderlandet ud af her forleden, da hun gik alene på stranden og mødte en fremmed mand af anden genetisk observans og kom til at kalde denne mørklødede indvandrer for svartskalle (fejlfarve). Med sin mobiltelefon optog den forulempede dette "uhyggelige" ord, anmeldte sagen til politiet og der blev stor rettergang med gigantisk medieovervågning etc..

Der er åbenbart umættelige kræfter, hvis eneste formål er at forstærke og fastholde dem- og os-begrebet.


Må jeg ikke kalde en svartskalle for svartskalle?


- spurgte den forundrede gamle dame og med risiko for at blive meldt til politiet er jeg tilbøjelig til at give hende ret; en trillebør hedder vel for fanden en trillebør, selv om en spade undertiden er en skovl?
Desværre nej, hr. fattigrøv!
Det koster dyrt att sige sandheden.
40 dagsbøder och 5.000 svenske kroner i erstatning.

Hele det svenske samfund er åbenbart ramt af akut psykotisk hysteri, som desværre ser ud til at kunne blive kronisk. Et traumatisk betontæppe af rædsel og intellektuel undertrykkelse er ved at støbe sig ud over hele landet.

Den politisk korrekte selvcensur og nu også denne direkte kriminalisering af den ellers grundlovssikrede ytringsfrihed gør, at flere og flere ikke tør sige sin mening, men vælger tavsheden. Al etnisk uenighed skal jo åbenbart i dag pr. automatik gå gennem politi og anklager.

zipped

Resultatet er at aggressionerne akkumuleres i alle aldre og siden ytrer sig i groteske foreteelser som f. eks. hagekors eller religiøs/radikal fundamentalisme og til sidst i vold og overgreb.
Samtidig har også heksejagten på disse uheldige mennesker, som taler frit fra leveren, nået en sådan intensitet, at det nærmer sig det komiske.
Mobil-indspilninger, hemmelig aflytning, video-overvågning, kontrol af E-post og vidneudsagn fra alt og alle.


Hende der i restauranten sagde også svartskalle!


Måske skal vi snart uddanne os til legitimerede tankelæsere for overhovedet at turde kommunikere med hinanden?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den engelske TV-komedie, LITTLE BRITTAIN, hvor landsbyens eneste officielle bøsse blir flintrende arrig og truer med at flytte, da han pludselig opdager, at alle nu har accepteret ham som fuldstændig normal.

Det virker nemlig som om, at det halve Sverige og hele det samlede svenske retsapparat, for ikke at tale om medierne, har fremavlet en sygelig nid for at finde konflikter og paragraffer, som skaber konfrontation og forskelle i stedet for ligheder og samarbejde mellem dem og os.

I Danmark ligger vi nu heller ikke langt efter (jvnf. straffelovens paragraf 266B), så hvis ikke vi alle snart besinder os, får vi meget hurtigt den 73-årige dame tilbage med Hitler-hilsen og hele sin brægende familie...


...."die wache am Rhein, sie sollen toten sein, die dumme perker-juden-svartskalle-swein...."....


Giv os derfor ytringsfriheden tilbage, inden alt eksploderer!

Der findes faktisk en meget bedre metode end forbud og repression, som kan illustreres med en lille sand historie: nogle af mine venner har nemlig adopteret et barn fra Indien og en dag kom denne lille mørkhudede krabat hjem fra skole og græd fortvivlet.
Nogle havde kaldt ham for fejlfarve.


"Så kalder du bare dem for flødefjæs!"


Det var mors råd og det virkede.

Næste dag gik knægten direkte på sine plageånder med svar på tiltale og siden har der aldrig været problemer mellem disse allerbedste venner.

Altså hold op med at skabe konfrontation og latterlige retsprocesser i denne hysteriske overreaktionsverden! Det er faktisk meget sjovere at sige grimme ord end at slå hinanden.

I hvert fald så længe det ikke er strafbart at tale!
Gøende hunde bider ej.


Stig Ramsing