Af freds-og konfliktforsker Jocke Nordström.
Det er ikke bare den svenske statssekretær Lars Danielsson, som er senil med hundrede procent hukommelsestab (f. eks. i forbindelse med tsunami-katastrofen og vedrørende hvem der har hjulpet ham og statsminister Göran Persson med at drikke alle de franske årgangsvine på statens regning i blandt andet New Zealand) for desværre lider hele rækken af politiker i riksdagen, folketinget og stortinget jo tydeligvis af fremskreden alzheimer.
Ikke siden den fhv. svenske statsminister Per Albins idé om et folkehjem for ca. 50 år siden har der i praktikken været en eneste nyskabende tanke værd betegnelsen i Norden.
Al politisk tankevirksomhed i samtliga nordiska provins-regeringer går jo udelukkende ud på at flytte nogle millioner/milliarder kroner hid eller did og så ellers blive siddende på taburetten også efter næste valg..
At vi f. eks. har hela forsvarets gigantiske militære apparat udelukkende som en kæmpe møllesten om halsen på statsbudgettet og kun anvender disse resurser til lejetropper og øvelsesbistand for krigsforbryderstater som USA, Rusland og Israel er jo decideret uhyggeligt.
Læg dertil, at som forsvaret fungerer i dag, er det jo ikke andet end en overflødig stat i staten, en middelalderlig museumsgenstand med oldnordiske og fuldstændig ineffektive våben. De våben der virkelig kan noget, kontrolleres jo ikke af os selv, men udelukkende af angrebspagten NATO, dvs. USA.
Fuldstændig ude af stand til at forsvare os selv, hvis det virkelig gælder, er vi derfor stadigvæk, både før og efter 9/11, et let bytte for amerikanske nykker og direktiver.
Hvis vi derfor skal opretholde troværdigheden omkring uafhængighed, national frihed og selvbestemmelse på eget territorium, kan vi jo derfor lige så godt overgive os helt og holdent én gang for alle (som vi jo allerede har gjort), eller sammen med Sverige og Norge skaffe os vores egne moderne tidsvarende våben, dvs. cruisermissiler, attackhelikoptere og naturligvis egne nordiske atomvåben, der jo er det eneste, som USA og andre syge degenererede stormagter har den mindste respekt for.
Ellers kan vi jo lige så godt fortsætte denne latterlige farce, som kun har et eneste formål, nemlig at understøtte amerikansk våbenproduktion og verdensherredømme.
Alligevel skal jeg nu afsløre den historiske hemmelighed om, at der faktisk findes et tredje alternativ, nemlig at rette vores forsvar ikke mod fjendens overlegne krigsmateriel, men mod fjenden selv. Mod hans hjerte.
Gennem tiderne har den gængse monopoliserede misforståelse været, at det bedste forsvar (eller angreb for den skyld) er at smadre fjendens våben, hans byer, hans produktionsapparat etc., men det er jo helt forkert. På sigt er det slet ikke det, det handler om, for det vigtige er at vinde hans tanker.
Det er derfor nøjagtig det, vi skal satse på; at opbygge et positivt og retfærdigt samfund, som alle vil støtte, til og med fjendens soldater.
Mens vi arbejder på dette fremtidige idealsamfund uden våben og vold, hvorfor så ikke integrere flyvevåbnet, flåden og hæren i den daglige kamp for at overleve i f. eks. forureningsbekæmpelse, trafikovervågning, transporter af gamle og syge, hjælp til hjemløse og forvirrede medmennesker.
Uden tvang naturligvis.
Sportsarrangementer måske?
Hvorfor ikke værnepligtige inden for ældre-fritids- och sundhedssektoren, hvor der mangler alternative kure mod ensomhed og galopperende pillemisbrug?
Den nordiske soldat skal først og fremmest blive din ven og hjælper, en ægte forsvarer og en naturlig del af hverdagen. Soldaten skal ikke gemmes væk i mærkelige trusselsborge og opstablede pigtrådshoteller, men derimod blive en normal del af samfundskroppen og beskytte og opbygge os og demokratiet mod overgreb af alle slags.
Parallellt med at den globale nedrustning begynder, må vi derfor træne hinanden i civil ulydighed, sabotage, desinformation, efterretningsvirksomhed, hjemmeværnsfunktioner og lignende effektive anti-aktiviteter.
Under omstillingen til dette moderne effektive 5-kolonne-forsvar overgår samtlige officerer og befalingsmænd efter pædogigisk omskoling til i fredstid også at fungere som f. eks lærere på skoler og universiteter etc...
Vi skal alle blive soldater og soldaterne skal blive os.
Dette forudsætter selvfølgelig at kernevåbenmagterne for alvor går i gang med tilintetgørelsen af alle disse syge opfindelser og, indtil det er fuldbyrdet, overlader kontrollen af verdens samtlige atomvåben til FN eller en lignende institution.
Ellers, hvis dette ikke sker og vi stadig virkelig for alvor ønsker at få vores suverænitet tilbage og reelt selv være herre i eget hus, er der jo desværre bara et alternativ tilbage, dvs. egne nordiske atomvåben.
Redaktionens kommentar:
Nu er det jo soleklart, at politiske antagonister lynhurtigt vil kunne udlægge ovenstående på f. eks.følgende vis:
- Nordisk Union, som kritiserer alle andre for idéfattigdom, har hos sig en vis Jocke Nordström, som synes han selv, har fået en absolut lysende idé, nemlig at Danmark, Norge og Sverige skal skaffe sig sine egne atomvåben. En noget tvivlsom idé, kan man nok mene, for ikke at sige verdenshistoriens værste hidtil! -
Vi har forståelse for den slags letkøbte konklusioner, men disse viser desværre bare, at man ikke har formået at læse mellem linjerne, dvs. ikke fattet noget som helst i den verdenspolitiske sammenhæng.
Valget er dit, enten fortsætter vi vores tilværelse som amerikanske marionetter med flitsbue-markering (spørg Anna Lindh hvordan det føltes?) eller vi gør noget radikalt ved det. Vi anbefaler naturligvis, så langt det går, alternativ 3.