Kristian Vasa Jensen ræsonnerer omkring narkopolitiken i Norden.
Særlig i den svenske del.
Til trods for at en ny engelsk undersøgelse faktisk viser, at alkohol og nikotin er meget værre både for individet og omgivelserne end de substanser, som vi normalt forbinder med narko, appellerer den nordiske narkopolitik stadigvæk bare til den del af vælgerskaren, som kun har forargelse og indignation tilbage.
Senest nu her, da ca. 30 svenske specialbetjente igennem flere dage har sørget for at sabotere stemningen på reggae-festivalen i Uppsala, dvs. indfanget omkring 200 personer til kropsundersøgelse (urinprøver m.m.), selv om man egentlig burde have været på Lidingö (rigt kvarter i Stockholm) for at samle champagnepropper.
Dette overgreb viser jo atter, at mennesket tydeligvis er et af de få dyr, som ikke har evnen til at kunne lære af sine egne fejltagelser.
Alkohol-forbudstiden i USA på 1920-tallet, som faktisk burde være en tilstrækkelig advarsel, skabte jo absolut ikke noget godt men bare tragedier og grobund for forbrydere som Al Capone og alle store kriminelle amerikanske netværk, som stadigvæk styrer og bestemmer i Washington.
For eksempel stammede jo hele den tidligere præsident John F. Kennedys famillieformue fra salg af illegalt sprit.
Hvis ikke den nordiske narkotikapolitik derfor fornyer sig, vil den opgså fremover bare skabe død og misère og på den måde overhovedet ikke være til nytte for folkesundheden men bare for den organiserede kriminalitet.
Den ondskabsfulde og repressive narkopolitik medfører nemlig:
1)
....at narkoen er ulovlig, hvilket jo gør, at der så blir flere penge at tjene på salget , dvs. kriminaliteten stiger naturligvis proportionelt med straffen. Jo længere straf narkopusherne risikerer, des mere betalt for at sælge det så klart.
Den sorte økonomi akkumuleres derfor i styrke og størrelse.
Omvendt vil en lovliggørelse av stofferne jo indebære, at det knapt kan betale sig at have med sådan noget at gøre, hvis ikke giganter som NETTO eller APOTEKET tar sig af det.
Banditterne må altså finde noget andet at sysle med, når narkoen ikke længere gir overskud.
Ved en afkriminalisering kan vi også åbne for en større indsigt om, hvem som virkelig behøver assistance og i en jævnbyrdig afdramatiseret form informere narkomanerne om risici og muligheder.
2)
....at kvaliteten på stofferne blir væsentlig dårligere.
Hvad du end køber i dag, ved du jo aldrig, hvad du får. Helt uden kontrol i detailhandlen, som en kriminalisering jo indebær, forblir stofferne derfor i dagens aktuelle situation for alvor farlige.
3)
....at da politikernes største interesse altid først og fremmest er at blive siddende, altså bevare status quo, vil de derfor, så langt det går, helst køre den gamle velkendte melodi med heksejagt på narkomaner og stoffer.
Risikoen er jo åbenbar, at med frie stoffer kunne folk måske begynde at vove at tænke nye tanker, som skulle kunne skabe skæbnesvangre forandringer i samfundskroppen?
Andre og bedre politikere?
4)
....at skræmmekampagnerne mod narkotika derfor savner modstykke i usaglighed. Vi blir ikke informeret om videnskabelige fakta, men derimod med rendyrket opportunistisk løgn og politisk skrækpropaganda.
På den måde mister vi jo de unges tillid, såsnart de opdager, hvordan det forholder sig i virkeligheden.
Fakta forblir jo, at de eneste kendte narkostoffer, som gir alvorlige fysioglogiske skader ved anvendelse, er alkohol og nikotin.
(Retsmedicinsk Institut i København kan bekræfte dette med sine årelange obduktioner på utallige rygere, alkoholikere og narkomaner)
5)
....at sandheden om de dags dato illegale stoffer jo er, at farligheden først og fremmest består af socio-økonomiske faktorer, mest af alt den stigmatisering af brugerne som samfundets lykkeligt lottede anbefaler.
Virkeligheden er jo en helt anden, nemlig at du kan leve hvor længe som helst og måske endda lidt morsommere og indholdsrigere med stoffer end uden stoffer, hvis ellers dit sociale netværk og din økonomi fungerer, men en kriminalisering gør jo oftest dette umuligt, dvs. alt for dyrt for de fleste stofbrugere og så går det ad helvede til.
Men ikke bare den organiserede kriminalitet og de siddende politiker har egne interesser i at fastholde den nuværende lovgivning.
Spørg f. eks. alle forsikringsselskaberne, som tjener styrtende på de indbrud og røverier, som financierer narkomanernes dyre ulovlige narko.
Eller spørg nogle af verdens mest berømte og sejlivede narkomaner som f. eks. Sigmund Freud, Alexander Dumas, Jack Kerouac, William Borroughs, Charles Baudelaire, Paul McCartney, Mick Jagger, Patrick Sjöberg, Stacey Keach eller George Bush osv. osv.....
Hvordan gik det for dem her i livet, synes de selv?
6)
....at et skifte fra alkohol-samfundet til f. eks. et marihuana-samfund skulle kunne blive en kæmpe gevinst for alle.
I stedet for vold og dumheder kunne vi få kreative, rolige og hyggelige individer og måske også en ny slags politikere?
Bare det ikke også?
7)
....at 2000 narkomaner i Sverige i løbet af fem år er døde af en overdosis, dvs. næsten lige så mange som i den svenske trafik. Det tal overstiger langt alle andra sammenlignelige staters.
8)
.....at alle etablerede partier stadigvæk har skyklapper på, f.eks. her forleden var der i svensk TV en vis Christina fra den svenske regerings narkoprogram, som sagde følgende:
"...... ved at forbyde narkoen har vi sendt et signal til de unge om, at de ikke skal have med stoffer at gøre!"
Denne Christina har åbenbart aldrig selv været hverken ung eller nysgerrig. Hvor tumpet må man egentlig have lov at være som voksen?
Der må da være en grænse?
I den svenske provins er der ved siden af Christina fra socialdemokratiet også et par andre gigantiske dinosauer, blandt andre Ingrid Burman fra vänsterpartiet, som fortsat stræber efter et narkofrit samfund, selv om hun jo lige så godt kunne bede græsset at holde op med at gro.
Desuden har vi det hidtil værste eksempel i den megafede skræktudse (navn under verificering) fra det Moderata Samlingspartiet (konservative), som er fuldstændig fastlåst i antikke tankesystemer og ikke engang under vores stakkels udsatte misbrugere, at de får rene usmittede sprøjter, men hellere vil have, at de dør og lærer sig.
Gang på gang bliver man ilde berørt over alle disse indskrænkede ondskabsfulde opførsels-specialister, som synes, at alle andre skal leve nøjagtig samme kedelige liv som de selv, men selvfølgelig på brøkdele af deres egne budgetter.
Man brækker sig næsten over denne smalsporede ondskab hos alle disse, som de selv synes ubesmittede diktatorer, som hele tiden påstår sig at vide bedre end vi selv, hvordan vi skal leve vore egne liv.
Minimumkrav til etablissementet....
Hold op med dette forbandede besserwisser-tyranni og giv i stedet for alle medmennesker en chance til at styre sine egne liv og kroppe med størst mulige videnskabelige sikkerhed og en saglig ikke-politisk dvs. moral-neutral information och vejledning.
Vi blir nødt til at gøre narkotika lovligt og i stedet for under vedvarende statslig kontrol og indsigt se til at afslutte denne hjerteløse nedkuling af vore svageste medmennesker med straf og død.
Konklusion:
Hvis politimyndighederne i den svenske provins ikke har noget mere fornuftigt at foretage sig end at forulempe vore unge med blod- og urinprøver, burde man vel egentlig med hensyn til vore fælles grundlæggende sundhedsinteresser hellere satse på regelmæssige afføringstester og kortlægge, hvorfra alle disse giftige kemikalier og tungmetaller, som ingen jo vil have, alligevel havner i vores kroppe.
F. eks. er det jo for nylig påvist, at hvis du drikker en almindelig sodavand, så får du lige så meget narko/gift i kroppen som efter 17 timers ophold på Stockholms mest forurenede gadehjørne.
Altså, hr. politiofficer Bo Axellsson i Uppsala, du har nu her en reel fornuftig opgave foran dig, så hold op med at forvandle vores unge til samfundshadere og fremtidsterrorister, men beskyt i stedet for os allesammen mod de virkelige farer så som politiovergreb og skrækpropaganda.
PS.
På apotekerne i f.eks. Sverige sælges hver eneste dag ca. 650.000 dagsdoser narko fuldt lovligt under kontrollerede former, så man kan jo undre, hvorfor nogle af de mest skadelige stoffer som alkohol og nikotin sælges helt uden opsyn (til voksne), mens harmløse rusmidler som for eksempel cannabis, der endnu aldrig har taget livet af nogen, samtidig er totalforbudt og behæftet med strenge straffe.
Ingen forstår rigtigt logikken, mindst af alle de unge, men i og med at dette absurde narko-teater får lov at fortsætte, kan man jo næsten tro, at den organiserede kriminalitet har fede kontakter i regeringen.
