For ca. fem år siden opsendte det amerikanske NASA i samarbejde med den europæiske rumfartsforskning en raket som sigtede på planeten Saturn for at landsætte udrustning på Titan, en af Saturns 10 måner.
Ombord var der en hovedsonde, Cassini, som havde et mindre fartøj med navnet Huygens med sig.
Efter blandt andet med hjælp av Jupiters tiltrækningskraft at ha taget sig videre frem til Saturns tågede omgivelser, blev Huygens sluppet ned gennem atmosfæren, dvs. den velkende ring af store og små partikler, som omringer planeten, og landede bagefter velbeholden, nøjagtigt som planeret, den 1. januar 2005 på den iskolde, Titan månes overflade og begyndte at sende billeder tilbage til Jorden.
Denne lille udflugt kostede altså ca. 8.5 milliarder kroner, så hvad fik vi ud af det?
Jovist, enormt meget, nu ved vi jo f. eks., at Saturns måne, Titan, ligner vor egen Jorden utroligt meget, floderne er bare ikke fyldt med vand men med flydende metangas.
Var det det hele, vi fik for alle de penge?
Næh næh, rolig, slap af! Nu ved vi jo også, at der på det sted, Titan, 1,2 milliarder km ude i verdensrummet findes vulkanlignende bjerge, selvom det ikke er lava, der flyder ud af kraterne, men ammoniakblandet vand med frysepunkter helt ned til minus hundrede grader celsius.
Og så, ikke mere?
Jo, desuden ved vi jo stadigvæk alt, som vi allerede viste inden, der er ikke forandret en skid, nemlig f. eks. at her på vor egen lille planet findes der 826 millioner mennesker, som er uden alt, som sulter, som har absolut ingenting, ikke engang sex.
Vi kan altså bare fortsætte med at skyde raketter ud i verdensrummet, der sker slet ikke noget?
Garanteret, det er helt sikkert!
Hvad er så egentlig formålet med rumforskning?
Fatter du ikke en skid? Flere penge til flere raketter selvfølgelig!