16/10 2006 BØRNEHAVEPÆDAGOG FREDRIK REINFELDT PÅ SPANDEN! Nordisk Union kræver samtlige svenske ministres selvangivelser til granskning. En kraftig turbulens har rystet den nytiltrådte svenske regering, fordi den nye kulturminister, som i sin nye rolle også blir Sveriges statslige tv´s højeste chef, igennem de sidste 16 år ikke har betalt licens og desuden haft sort arbejdskraft. Også den nye handelsminister har trampet i klaveret ved at indrømme, at hun har haft sort arbejdskraft, men mest af alt gennem skattetekniske spidsfindigheder via Jersey Islands at ha forsøgt at undgå skat for sine sommerhuse i Skåne og Sydfrankrig. Nøjagtig som NU allerede for længe siden har påpeget i f. eks. indlægget EFTER S-VALGET, er Det Moderate Samlingsparti, selv med den åbenhjertede barnerøv Fredrik Reinfeldt bag rattet, stadigvæk ikke andet end de rige skattesmutteres private snylteparti: ......bag Reinfeldt står desværre den gamle sædvanlige garde af reaktionære savlende magtegoistiske kapital- og kirkefyrster. Det som nu har vist sig at være endnu værre, er jo desværre, at alle forhåbninger, som vi trods alt havde om Reinfeldts evne til fornyelse og lederskab, nu er slået helt i smadder. Den vigtigeste kvalitet hos en leder er jo indiskutabelt dennes formåen til at kunne vælge og omgive sig med de rigtige folk på den rigtige plads og her er det desværre i tiden efter valgsejren blevet afsløret, at Fredrik Reinfeldt, som nu åbenbart er forvandlet fra statsminister til børnehavepædagog, hvad angår denne egenskab, befinder sig under kategorien mentalt retarderet. Ikke bare har han tydeligvis udelukkende valgt totalt inkompetente medarbejdere/ministre, men også den slags, som i den grad symboliserer det, som vi andre udtrykkeligt opfatter som de gamle moderater, dvs. de hensynsløse egoistiske anti-samfundsborgere. Men ikke nok med det! Inden valget rejstes der jo fra alle borgelige sider en fuldkommen rimelig kritik mod den socialdemokratiske svogerpolitik, hvad angår udnævnelser af partikammerater til vigtige job i administrationen, så som amtmænd, chefer for statslige institutioner etc. og nu viser det sig så, at det er nøjagtig samme umodne fremfærd Fredrik Reinfeldt har bedrevet på regeringsplan, nemlig udnævnelser af uprofessionelle ligegyldige venner og bekendte. Devisen har været præcis den samme; når bare partibogen har den rigtige farve, er alt i orden og selvom det ikke er tilfældet, kan også det fikses, f. eks. nåede nu afgående handelsminister Maria Borelius akkurat lige at blive medlem i Moderate Samlingspartiet kun en måned før valget. For at sige det lige ud, så har børnehaveforstander in spe Fredrik Reinfeldt dog ikke engang nået at forrette alle sine absolut mest uundgåelige politiske toiletbesøg i tide, så man spekulerer jo på, om Fredrik i virkeligheden selv er meget andet end en opkommen ble-unge? Med handelsminister Maria Borelius` og kulturminister Cecilia Stegö Chilos tilbagetræden allerede efter kun ca. et ugelangt ophold i regeringsdepartementet er misæren dog ikke, hvis nogen ellers skulle tro det, fremme ved slutfacit. Nej, slap bare af, der kommer sikkert mere! Til at begynde med skulle det jo for den sags skyld være yderst interessant, at ifølge loven om offentligt indsyn kunne analysere samtlige nye ministrers selvangivelser fra de sidste ti år og på den måde få det sort på hvidt, hvilken slags ubehagelige røvhuller de egentlig er i deres forhold til dig og mig, til fattigrøven på gadehjørnet, de hjemløse, gamle, syge og ikke mindst alle almindelig hårdt arbejdende folk. Overraskelsen skulle ikke blive særlig stor, hvis flere i den nye regering ud over åbenlyse sort-økonomiske behov også har bedrevet systematisk skatteflugt, fiktive brevkassefirmaer og mystiske virksomhedskonstruktioner. NU tænker derfor at ta sig af dette og umiddelbart hos det svenske skattevæsen initialt kræve at få udleveret kopier af den nye udenrigsminister Carl Bildts sidste ti års selvangivelser til nærmere granskning. Med en opgivet årsindkomst på sølle ca. 2,5 millioner svenske kroner, har denne sikkert, med statsgaranti så at sige, nok heller ikke ment sig at ha råd til at betale skat som almindelige mennesker. Spørgsmålet er, hvor mange bortforklaringer skattevæsnet så opfinder for at hindre, at dette sker, for til forsvar for ministerne kan jo anføres, at når muligheden til at kunne registrere sit ejerskab, ejendom, indkomst o. lgn. på fjerne steder som Jersey, Gibraltar, Virgin Islands etc. overhovedet findes, medfører det selvklart, at dette sker. Men altså hvem har sørget for, at det er på den måde og hvorfor egentlig det? Gustaf Rix ------