VORT KOSMISKE VEJR Den danske forsker, Henning Svensmark, har gennem forskning og forsøg lige siden 1996 forsøgt at bevise, hvordan temperaturforskelle på Solen også afspegler sig i vores jordelige vejrudsigter. Dette har han gjort ved at sammenligne temperatur-målinger fra Solen med mere jordnære satellit-opmålte vejrkort og der finde en indiskutabel sammenhæng (koalition) mellem temperaturforandringer på Solen og Jorden. Hans konklusioner vælter om i den videnskabelige andedam, faktorernes orden etc., hvor man jo hidtil ret så naturligt har påstået, at vejret/temperaturen på Jorden forårsager dannelsen af skyerne. Hennings påstand er nemlig den omvendte, at det er skyerne, der danner vejr/temperatur og at de for eget vedkommenmde kan henvise sin oprindelse til de skiftende temperaturforhold på Solen. Sagt på en anden og mere præcis videnskabelig måde er det ifølge Henning den kosmiske stråling, dvs. hele brintkerner/protoner løsrevet fra Solen og fra eksplosioner på andre fjerne stjerner, som siden rammer det yderste af Jordens atmosfære og derfra til stor del skaber vores vejr, dvs. skyerne. Når brintkernerne fra universet rammer den materie, der findes i atmosfæren, samles denne materie i større partikler, tilstrækkelig store til at danne såkaldte kondensationskerner, dvs. atomer store nok til at vandet i atmosfæren kan fortætte sig omkring disse og således danne skyer. Vandet kan nemlig ikke fortætte sig dråbevis uden tilstedeværelsen af anden materie og her er det så, at den kosmiske stråling bidrager. Hennings forskning blir fra mange sider betragtet som kontroversiel, blandt andet har IPCC, Det Internationale Klimainstitut, betegnet hans videnskabelige bidrag som naive og uansvarlige. Dette skal selvfølgelig ses i lyset af den herskende videnskabelige opfattelse om drivhus-effektens altovervejende indflydelse på forandringerne i Jorden klima, men Henning bedyrer, at han absolut ikke betvivler, at CO2 - og andre menneskeskabte udslip har betydning for klima og vejr, men samtidig er han heller ikke i tvivl om sine egne resultater. Fremtidens forskning og forsøg må så siden vise, hvilke faktorer der er mest tungtvejende. ------